Hvad er en Saga?
I Danmark bruger vi ordet “saga” som en litterær genrebetegnelse for en stor gruppe prosatekster (opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster), som stammer fra den islandske middelalder. En af de mere kendte islandske sagaer er “Gisle Surssøn”. Der er desuden kun overleveret sagaer fra Island.
En saga er en episk (fortællende) prosafortælling, der har stort persongalleri og et hav af begivenheder og konflikter, der flettes sammen. En saga føler ofte en slægt igennem flere generationer, eller i andre tilfælde, folk i et bestemt geografisk område.
I nogle tilfælde kan en saga også være kort, og kun fokuserer på en enkelt person eller konflikt.
Den ældste sagaskrivning er foregået på middelalderens lærde sprog: latin. Men efterfølgende begyndte islændingene at nedskrive sagaerne på deres eget sprog: oldislandsk (eller norrønt).
En saga er ligesom en folkevise blevet overleveret mundtligt gennem tiden, inden de er blevet skrevet ned. Derfor kan de også sagtens have forandret sig, eller være vidt forskellige alt efter hvilke mennesker man spørger.
Sådan analyserer du en saga
Her kan du med fordel benytte eventyranalysen – dog kun de relevante punkter for sagaen.
I en sagaanalyse kan det ofte være interessant at fokusere på miljø og konflikt, da det ofte er det der er hele omdrejningspunktet.
Beskriv miljøet hvori sagaen finder sted, og lav en præsentation af de væsentlige personer (Ikke dem alle, for ofte bliver der nævnt mange navne!). Du kan nøjes med at lave en mere fyldestgørende personkarakteristik af hovedkarakterene.
Når du skal analysere en saga, kan det også være relevant at bruge berettermodellen til at bestemme spændingsforløbet i sagaen, samt aktantmodellen til at bestemme personernes roller i fortællingen.
Opsummering
- Brug de relevante analysepunkter fra eventyranalysen
- Fokuser på at analyse miljø og konflikt i sagaen
- Lav en præsentation af de væsentlige karakterer, og gerne en personkarakteristik
- Brug berettermodellen til at analyse spændingsforløbet
- Brug aktantmodellen til at bestemme personernes indbyrdes relationer
