Når vi taler om film, taler vi også ofte om klipning af filmen – altså den måde der skabes sammenhæng i filmens enkelte kameraindstillinger, og hvordan scenerne glider naturligt over i hinanden, uden at tilskueren bemærker det.
Der klippes i film, fordi scener ikke nødvendigvis skydes i rækkefølge, og nogle gange vil et brudstykke fra en indstilling passe bedre sammen med et brudstykke fra en anden indstilling.
Tre vigtige begreber i klipningen, som er værd at huske på: indstilling, scene og sekvens.
Indstilling
En indstilling er den korteste enhed, når vi taler om film. Det er fra der trykkes “optag” på kameraet til det stoppes igen (Eller som du måske har hørt: ACTION og CUT. En indstilling kan være forskellige vinkler eller kompositioner (som fx mid shot, close up, point-of-view osv.). Du kan læse mere om kameraindstillinger her.
Lyder det som om jeg beskriver framing? Så er det helt rigtigt. Indstillinger kan også betegnes som framing. Det er meget forskelligt hvilket begreb der bruges.
Scene
Når du har en række indstillinger, og sætter dem sammen, så danner de en scene.
En scene kan fx være: en person er sidder i sofaen og læser en bog, og vi ser vedkommende fra forskellige indstillinger i forskellige billedkompositioner, lige indtil vedkommende klapper bogen i.
OBS! En scene foregår altid samme sted!
Sekvens
Når vi har flere (måske forskellige) scener, klippes disse sammen til en sekvens. En sekvens kan betegnes som en sammenhængende del af filmens historie, fordi den har sin egen begyndelse, midte og slutning.
En sekvens har for det meste scener, der er optaget forskellige steder.
Tag fx en bilrejse fra København til Aalborg for fire venner, og de hændelser, der for dem sker undervejs. Disse hændelser er beskrevet i forskellige scener, hvor en klipning kobler dem sammen til en sekvens.
Man kan sige, at en sekvens er en lille historie i den store historie (som er den fulde film).
Klippeteknikker
Når man benytter sig af forskellige klippeteknikker og kameraindstillinger er det for at skabe forskellige effekter i en film. Hvis bare filmen var én lang indstilling, ville den blive ret ensformig at se på. Ved at klippe mellem indstillinger, scener og sekvenser kan man skabe noget dynamik og spænding.
Kontinuitetsklipning
Når scenerne glider naturligt over i hinanden, uden at vi som tilskuere lægger mærke til det, så kaldes det kontinuitetsklipning. Klipningen kan betegnes som næsten usynlig.
Nogle gange bruges der andre teknikker end blot klipning, når der skiftes mellem scener og sekvenser. Disse kaldes kameraovergange.
Match cut
Når der klippes fra en person, til en anden, hvor man antager, at det er den samme person. Det kunne være en lille dreng, der bøjer hovedet ned, og når han kigger op igen, så er han en voksen mand.
Krydsklipning
(kaldes også parallelklipning): Når man klipper mellem to begivenheder der kører parallelt af hinanden, men som foregår forskellige steder.
