Hvad er dramaturgi?
Dramaturgi stammer fra det græske sprog og betyder “Handlingslære”. Den græske filosof Aristoteles, som vi også kender fra retorikken med de tre appelformer, etos, logos og pathos, har haft stor indflydelse og betydning for, hvordan vi ser på dramaturgi i dag. Det er hans tanker om “den gode historie” der har lagt grundlaget for, hvordan vi skaber fortællinger i dag.
Filmens dramaturgi
Dramaturgi er altså læren om at fortælle historier – mere bestemt hvordan en god historie skal skrues sammen. Sammenligner du gode fortællinger med hinanden, vil du hurtigt kunne se nogle lighedstræk, og derved udpege at de vigtigste dramaturgiske elementer er:
- Filmens forløb
- Filmens fremdrift
- Filmens karakterer
- Filmens konflikter
Filmens forløb
Forløbet i filmen er meget vigtig for den gode fortælling. Det vil sige hele rækkefølgen af de begivenheder, der finder sted – og selvfølgelig timingen i forhold til hvornår handlingens højdepunkter ligger. Til at beskrive en films forløb kan du med fordel bruge plot point modellen (også kaldet tre akter modellen).
Filmens fremdrift
For at holde seerens opmærksomhed er det vigtigt at der er fremdrift i filmen. Det kan fx være set ups, som er med til at skabe forventning, og samtidig en oplevelse af sammenhæng når pay off kommer. Der kan være elementer af suspense (den langsomme intense opbygning af spænding) og så surprise (en overraskelse, en chokeffekt eller en dramatisk hændelse der kommer helt uventet).
Her kan du igen bruge plot point modellen til at analysere filmens fremdrift.
Filmens karakterer
I en god fortælling vil der altid være nogle interessante karakterer/personer, som vi kan identificere os med, og som vi kan føle med i både op- og nedture. Dette gælder både for helte og antihelte.
Du kan bruge personkarakteristik til at beskrive de vigtigste karakterer i fortællingen.
Filmens konflikter
I film vil der også ofte være nogle spændende konflikter i løbet af fortællingen, som holder os nysgerrige og interesserede i det videre forløb.
Analysemodeller til film
Til at analyse filmens dramaturgi findes der forskellige analysemodeller. Til at fokusere på filmens forløb kan du bruge: Kontraktmodellen, Plot point modellen og berettermodellen. Aktantmodellen derimod fokuserer mere på karakterne og deres dramatiske funktioner i forhold til hinanden.
Kontraktmodellen
Kontraktmodellen er den mest simple af de ovennævnte analysemodeller. Denne beskriver et hjem-ude-hjem forløb, hvor hovedkarakteren starter i det velkendte, hvorefter han enten vælger selv eller er tvunget til at begive sig ud i noget ukendt. For så til sidst at finde tilbage til det velkendte igen(ofte bedre end udgangspunktet). Undervejs sker der en udvikling der oftest er positiv for karakteren.
Plot point modellen
Plot point modellen også kaldet tre akter modellen bygger på den samme struktur som kontraktmodellen. I denne opbygning af en fortælling findes der to vendepunkter og et midtpunkt i løbet af fortællingen. Film baseret på denne model har tre betydningsfulde begivenheder, som ændrer handlingens retning, og holder dramaet i kog hele vejen igennem filmen.
Berettermodellen
I berettermodellen beskrives filmens handling i syv forskellige faser. Den viser hvordan spændingskurven udvikler sig gennem fortællingen, hvor den både stiger og falder hele vejen igennem
Aktantmodellen
Aktantmodellen skiller sig ud fra de tre andre modeller ved i højere grad at fokuserer på karakterernes indbyrdes dramatiske forhold frem for fortællingens forløb. I aktantmodellen ses det, hvordan handlingen rent faktisk udspringer fra karakterene som stræber efter noget. Hovedkarakteren vil have fat i objekter. Modstanden vil stoppe hovedkarakteren i det, mens hjælperen vil støtte hovedkarakteren i hans stræben osv.