fbpx

Kamerabevægelser

Vickie Ravn Bechsgaard
Vickie Ravn Bechsgaard

Indehaver af Analysesiden.dk

Kamerabevægelser bruges i film til at skabe dynamik, stemning og stil. De kamerabevægelser der bruges er nøje planlagt efter filmens manuskript og storyboard, som udarbejdes før der begyndes på at filme.

 

Forskellige former for kamerabevægelser

 

Panorering

En panorering sker, når kameraet drejer/bevæger sig vandret. En panoreringsbevægelse kan fx være, når kameraet følger en løbende person, eller giver et overblik over et landskab. Panorering bruges ofte til at præsentere et miljø eller en location.
Afhængigt at hvor hurtigt kameraet bevæger sig, er en panorering med til at skabe enten ro og harmoni eller kaos.

 

Sweep/rush-panorering

Går så hurtigt, at man slet ikke kan nå at se hvad billedet viser undervejs. Det er med til at skabe fart, dynamik og/eller forvirring.

 

Tiltning

Tiltning sker når kameraet drejer/bevæger sig lodret. Fx kan kameraet tilte op af en person eller bygning. Denne bevægelse er med til at skabe nysgerrighed overfor, hvor kameraet mon ender. Det kan også være at instruktøren bruger denne bevægelse til at afsløre noget afgørende/eller uhyggeligt udenfor billedets rammer. Eller hvis han vil fremhæve noget vigtigt ved en person eller bygning fx størrelsen.

 

Traveling

Her spændes kameraet på et stativ med hjul (Kaldes en dolly), og kører mens det optager. En traveling eller kamerakørsel, som det også kaldes, giver mulighed for at følge en person, der bevæger sig. Det kan også køre hen i mod eller væk fra et objekt.

 

Zoom

Man kan zoome ind eller ud, hvilket betyder at man bruger kameraets funktioner til at komme tæt på, eller langt fra et objekt.

 

Krantur

Kameraet hejses op og ned med en kran. Fx fra normal til fugleperspektiv for at give et større overblik over scenen.

 

Håndholdt kamera

Især brugt i dogmegenren. Fotografen bærer kameraet over skulderen. Det er med til at give lidt rystede billeder, som giver en smule mere autencitet og en helt speciel stil.

 

Subjektivt kamera

Kameraet ser begivenheden gennem en persons øjne. Dvs. Vi som ser filmen, ser hvad kameraet ser.

 

Selfie kamera

Personen optager sig selv, ved at vende kameraet om. Personen holder selv kameraet enten i hånden eller på et lille stativ til formålet. Giver filmningen en form for autencitet, personlighed og sårbar. Meget udbredt blandt bloggere, influencere og youtubere. Bruges med jævne mellemrum også i filmgenren fx The Blair Witch Project

 

Læs også: Kortfilmsanalyse

Læs også: Kameraovergange

Læs også: Klipning

© Alle rettigheder forbeholdes Analysesiden.dk

Print og kopiering fra dette produkt skal indgå i indberetning til Copydan Tekst & Node. 

Del

Relaterede indlæg

Hvad er lyrik?

Lyrik er en litterær genre, der fokuserer på at formidle følelser, ideer og stemninger gennem sprogets lyd, rytme, ordvalg og billedsprog. Dette omfatter forskellige former

Læs mere >>