Aktantmodellen er baseret på den russiske folklorist Vladimir Propps undersøgelser af russiske folkeeventyr. Det er en ganske enkelt model for analyse af personernes roller i fortællinger, især eventyr. Men kan også sagtens bruges til at beskrive en films rollekartotek.
Sådan bruger du aktantmodellen
En aktantmodel er lettest at bruge til analyse af eventyr og rollefordelingen i disse fortællinger, men kan også sagtens bruges på andre tekster, som film, reklamer, noveller osv.
Vær dog opmærksom på, at det ikke er altid at alle rollerne kan udfyldes af forskellige personer/objekter. I nogle tilfælde vil samme person/objekt tage flere roller, fx. er Klodshans både subjekt og modtager i eventyret om Klodshans (se nedenstående eksempel).
Det behøver heller ikke nødvendigvis være personer, der absolut skal være i besiddelse af rollerne. Det kan sagtens være ting eller dyr. Som i Klodshans, hvor hjælperne er pludder, træskoen og kragen.
En aktantmodel er velegnet til hurtigt at definerer historiens konflikt, herunder de to modpoler der etablerer spændingsfladen, og dermed historiens plot.
Aktantmodellen er bestående af seks roller
1. Subjekt (Hvem er “hovedpersonen”?)
2. Objekt (Hvad vil hovedpersonen/subjektet gerne have fat i? Det kunne være prinsessen, lykke osv.)
3. Hjælper (Hvem/hvad hjælper Subjektet med at opnå objektet?)
4. Modstander (Hvem/hvad prøver at forhindre subjektet i at nå objektet?)
5. Giver (Hvem/hvad giver objektet væk?)
6. Modtager (Hvem/hvad får objektet til sidst?)
Eksempel – Klodshans
Tager man eventyret Klodshans, så vil rollerne være fordelt således:
1. Subjekt (Klodshans)
2. Objekt (Prinsessen)
3. Hjælper (Far, ged/pludder/krage/træsko, sit gode humør/optimisme)
4. Modstander (Prinsessen, brødrene)
5. Giver (Kongen)
6. Modtager (Klodshans)
