Ordet eventyr kommer af det latinske ord “adventure“, der betyder hændelse eller “hvad der kan ske”
Eventyrgenre kan inddeles i to forskellige undergenrer: folkeeventyr, kunsteventyr,
Hvordan genkender man et eventyr?
1. Flydende tids- og stedangivelser
Et eventyr kan defineres som en fortælling der har et begivenhedsforløb med flydende tids- og stedangivelser. Det vil sige, at man ofte ikke kan sige HVOR og HVORNÅR eventyret finder sted, fordi tid og sted ikke angives konkret.
Men eventyret er næsten altid kronologisk opbygget (fremadskridende i tid), uden nogle tilbageblik til tidligere hændelser.
2. Enstreget handling
Eventyret har en enstreget handling, dvs én hovedhandling med en bestemt hovedperson i fokus hele tiden.
3. Beskrivelse af eventyret personer
Personerne i fortællingen er ofte stiliserede typer, hvilket betyder at de er ret overfladisk beskrevne (fx. pigen med det blonde hår, drengen med de beskidte fødder), men det fremgår meget tydeligt, hvilken bestemt egenskab hver karakter repræsenterer (fx den gode, den onde, den smukke, den dumme osv.).
4. Traditionel indledning og afslutning
Eventyr indleder traditionelt med frasen ”der var engang…”, og slutningen er oftest en lykkelig slutning. Nogle gange ender eventyret med “… og de levede lykkeligt til deres dages ende”
5. Modsætninger
Eventyr er ofte præget af modsætninger. Det vil sige, at karakterenes egenskaber ofte har en modsætning i fortællingen. Fx. Den kloge gamle mand og det naive barn. Den smukke unge kvinde og den grimme gamle kone.
6. Personificering af objekter
Er objekter vækket til live? Så er der tale om en personificering – altså et objekt har fået menneskelige egenskaber. Fx Spejlet i “Snehvide”, toppen og bolden i “Kærestefolket”
7. Magiske tal
Indgår de magiske tal: 3, 7 eller 9, så er der heller ikke meget at rafle om. Så er der stort set altid tale om et eventyr.
De tre bjørne i “Guldlok og de tre bjørne”, De syv små dværge i “Snehvide”
8. Fantastiske karakterer
Eventyr har ofte fantastiske karakterer. Det betyder, at eventyret foregår udenfor de normale naturlove, og vi har ofte i stedet at gøre med: magi, trylleri, mirakler, magiske væsner, osv. Dette beskrives som eventyrlig orden.
Sådan analyserer du et eventyr
Eventyr analyseres stort set ens, hvad end der er tale om et kunsteventyr eller et folkeeventyr. Et eventyr kan analyseres gennem tre forskellige modeller: aktantmodellen, kontraktmodellen og udviklingsmodellen. Til nøds kan berettermodellen også bruges, men eventyr er ikke så komplekse, så det er nødvendigt.
