Nedenfor får du et overblik over elementer, der kan indgå i din kronikanalyse. Den skal ikke følges slavisk, men udvælg i stedet de punkter der er relevante for din analyse.
Du kan også bruges en sagprosaanalyse til at analysere din kronik, eller andre sagprosa tekster.
Er du i tvivl om, hvad en kronik er, så kan du læse om de forskellige sagprosatekster her
Sådan analyserer du en kronik
1. Præsentér artiklen
- Hvad hedder artiklen?
- Hvem er afsenderen? (Den der har skrevet artiklen)
- Hvilken avis er artiklen bragt i? (Det kan også sagtens være en netavis)
- Hvad handler artiklen om? (Lav et resumé af indholdet.)
2. Analyse af indholdet
- Hvem er modtageren? Hvem er målgruppen? (socialgruppe, interessegruppe, etnisk gruppe, politisk tilhørsforhold, uddannelse osv.)
- Hvilken genre? (leder, læserbrev, kronik, anmeldelse osv.)
- Hvilket emne? Hvilket område behandler artiklen, og hvilken problemstilling er der fokus på i teksten.
3. Analyse af formen
- Hvad er artiklens synvinkel på emnet?
- Hvordan er argumentationen opbygget?
- Hvilke synspunkter fremføres?
- Hvilke appelformer bruges der? (Etos, Logos, Pathos)
- Hvilke ordvalg benyttes?
- Bruges der nogle sproglige billeder eller metaforer? Benyttes der evt. ironi eller overdrivelser?
- Hvordan opbygges sætningerne i teksten? Fx korte eller lange sætningsopbygninger.
4. Vurdering
- Hvilket budskab bringer artiklen?
- Er artiklens indhold og form troværdig i forhold til budskabet?
- Hvad er din personlige vurdering af artiklen?
- Kan den sammenlignes med andet du har set eller læst?
OBS! Husk altid at bruge konkrete eksempler fra teksten i din analyse. Det er med til at underbygge dine argumenter.