En TV-serie er en fortælling, der har enten enkeltstående historier med gennemgående personer og temaer, eller det kan være en fortløbende TV-serie med gennemgående personer og temaer.
Eksempel på en enkeltstående historie med gennemgående personer og temaer: Friends., Big Bang Theory, How I Met Your Mother osv.
Eksempel på fortløbende TV-serie med gennemgående personer og temaer: Riverdale, Reign, 13 Reasons Why
Nogle serier har mange sæsoner og løber over flere år (Bl.a. Friends – 10 sæsoner) mens andre er produceret til at skulle være en miniserie, og derfor kun har et begrænset antal afsnit – som fx Samme Dag, næste år (14 episoder).
TV-serier tager også udgangspunkt i én genre, men kan også sagtens blande flere forskellige genrer. Bl.a.
- Drama
- Sitcoms
- Komedie
- Satire
- Dokumentar osv.
Eksempler på TV-serie genrer
Sitcom
- Friends
- How I Met Your Mother
- Kongen af Queens
Komedie
- Brooklyn Nine-Nine
- The Office
Drama
- Beverly Hills 90210
Satire
- Klovn
Sådan analyserer du en TV-serie
Når du skal analysere en TV-serie kan du gøre det lidt på samme måde, som når du analyserer film. De har mange af de samme elementer – forskellen er bare formatet.
Når du analyserer en TV-serie, så kan det være fra mange forskellige vinkler. Det handler om den opgave, du har fået stillet, eller hvad du synes kunne være spændende og/eller relevant at analysere på. Derfor skal du ikke tage nedenstående liste som en facitliste, men blot som inspiration til nogle af de områder, der kunne være interessante at se på, når du laver en TV-serie analyse.
Karaktererne
Der er ofte mange karakterer i en TV-serie, fordi der er plads til det. Det betyder ikke at de alle er lige vigtige.
Du kan eventuelt identificere bi- og hovedroller i serien, og lave en personkarakteristik af de vigtigste. Her kan du evt. slå ned på nøgleafsnit, som virkelig beskriver deres karakterer.
Tema/temaer
I TV-serier er der plads til flere forskellige tematikker – men der vil oftest være et hovedtema. Hvis TV-serien har flere sæsoner, kan det være forskellige hovedtemaer fra sæson til sæson.
Udvikling i historien
Kan du bruge en model til at beskrive udviklingen i historien? Fx berettermodellen, kontraktmodellen eller en helt tredje.
TV-serien stil og virkemidler
Et sted der er minder rigtig meget som en filmanalyse, er når du begynder at se på stilen og virkemidlerne der bruges i TV-serien.
Her kan du bl.a. se på om der er noget unikt eller karakteristisk i brugen af
- Farver (også farvesymbolik)
- Lys
TV-seriens instruktør
Hvis du lægger mærke til det, når du ser en TV-serie, så er det ofte ikke den samme instruktør der er på alle afsnit. Kan du fornemme instruktørens specifikke stil skinne igennem i netop det afsnit, han/hun har instrueret.