fbpx

Instagram: fortællingen om dig!

instagram-analyse
Vickie Ravn Bechsgaard
Vickie Ravn Bechsgaard

Indehaver af Analysesiden.dk

Har du nogensinde tænkt på, hvordan Chandlers eller Monicas Instagramprofiler ville se ud?

Jeg forestiller mig, at især Monicas story vil være fuld af rengjorte rum, der er nøje iscenesat, fuldstændig poleret og fanget i det helt rigtige øjeblik. Imens vil hendes profil være fyldt af lækre indbydende billeder af hendes perfektionistiske kokkeegenskaber, flot anrettet på en tallerken. Så selvfølgelig også en masse billeder af gode hyggestunder med verdens bedste venner.

 

Chandler derimod, vil nok have en lidt mere rodet tilgang til sin profil. Her forestiller jeg mig mere et ret blandet billedgalleri, men selvfølgelig med et gennemgående tema: humor. Sjove billeder og videoer af gakkede situationer (måske endda sammen med Joey), illustrerede jokes og memes. Uden de store tanker bag visuelle effekter, skaber Chandler også en helt personlig stil i sine billeder.

 

og det er faktisk det vi alle gør.

 

Bag hver enkel instagramprofil er der lagt en strategi og skabt en helt personlig stil. Dit brand.

Instagram er det oplagte medie til at fremstille et overordnet billede af din personlighed. Eller i hvert fald den del, du gerne vil have andre skal se af dig. Det kommer helt tydeligt til udtryk igennem de visuelle og tekstuelle valg, du tager, når du deler et billede.
Det et det, der er med til at skabe dit personlige brand.

Hvordan skabes det personlige brand?

Når du vil dele et billede på instagram, så vil du lægge vægt på nogle stilistiske valg, som skal afspejle din personlighed: motiv, filter, farver, framing og captions.
På baggrund af disse valg, skaber du en personlig stil, som andre vil forbinde med dig og din personlighed. Du er altså godt på vej til at skabe dit personlige brand.

Hvis du ikke helt ved, hvad jeg mener, så tag et kig på nogle større instagrammere, og prøv af analysere, hvem de forsøger at fremstille sig selv som.

 

Sådan analyserer du en profil på instagram

Nu bliver det sjovt: For nu skal der analyseres profiler!

Hvis du tænker på en instagramprofil som en fortælling, så vil profilens indehaver være hovedkarakteren. Den nemmeste måde at analysere en hovedkarakter på, er ved at bruge en personkarakteristik.

Så det første du skal gøre er, at undersøge din valgte instagramprofil grundigt. Læg mærke til alle de valg, der kan være medvirkende til at fortælle noget om personen.

Du vil nok hurtigt kunne afkode de direkte egenskaber som:

  • Navn, alder, køn, udseende, væremåde, sprog, job, miljø, sociale forhold og familie

Bare ved at skimme tekster og billeder igennem.

Det kræver en anelse dybere gennemgang når du skal analysere dig frem til de indirekte karakteristika:

  • Holdninger, adfærd, følelser og personlige egenskaber.

Her skal du sandsynligvis selv ind og fortolke lidt på billederne og deres stil:
Hvad sker der på billedet? Hvilke følelser /holdninger leder billedets motiv og/eller visuelle stil hen på? Hvordan kommer det til udtryk i billedet?

 

Billedanalyse på en helt ny måde

En anden måde at lave en analyse af instagramprofilen på, er ved at lave en billedeanalyse. Udvælg en række billeder, du synes beskriver profilen bedst, og lav din analyse.
Her kan du se lidt på indholdet og budskabet i billederne:

  • Hvad forestiller det?
  • Hvordan er stemning i billedet?
  • Udtrykkes der nogle følelser?
  • Redegørelse for de æstetiske valg: Hvordan virker former, filtre og farver?
  • Hvad vil afsenderen sige med billedet?

 

At bruge instagram til som del i din analyse er en moderne og lidt anderledes måde at lave en personkarakterisk eller billedanalyse, end du er vant til. Men det kan være sjovt at prøve at undersøge nogle nye fortællinger. Om ikke andet, så som sammenligning til en traditionel analyse.

 

God fornøjelse!

 

 

© Alle rettigheder forbeholdes Analysesiden.dk

Print og kopiering fra dette produkt skal indgå i indberetning til Copydan Tekst & Node. 

Del

Relaterede indlæg

Hvad er lyrik?

Lyrik er en litterær genre, der fokuserer på at formidle følelser, ideer og stemninger gennem sprogets lyd, rytme, ordvalg og billedsprog. Dette omfatter forskellige former

Læs mere >>