Ordet eventyr kommer af det latinske ord “adventure“, der betyder hændelse eller “hvad der kan ske”

Eventyrgenre kan inddeles i to forskellige undergenrer: folkeeventyr, kunsteventyr,

Hvordan genkender man et eventyr?

1. Et eventyr kan defineres som en fortælling der har et begivenhedsforløb med flydende tids- og stedangivelser. Det vil sige, at man ofte ikke kan sige HVOR og HVORNÅR eventyret finder sted, fordi tid og sted ikke angives konkret.

Men eventyret er næsten altid kronologisk opbygget (fremadskridende i tid), uden nogle tilbageblik til tidligere hændelser.

2. Eventyret har en enstreget handling, dvs én hovedhandling med en bestemt hovedperson i fokus hele tiden.

3. Personerne i fortællingen er ofte stiliserede typer, hvilket betyder at de er ret overfladisk beskrevne (fx. pigen med det blonde hår, drengen med de beskidte fødder), men det fremgår meget tydeligt, hvilken bestemt egenskab hver karakter repræsenterer (fx den gode, den onde, den smukke, den dumme osv.).

4. Eventyr indleder traditionelt med frasen ”der var engang…”, og slutningen er oftest en lykkelig slutning. Nogle gange ender eventyret med “… og de levede lykkeligt til deres dages ende”

5. Eventyr er ofte præget af modsætninger. Det vil sige, at karakterenes egenskaber ofte har en modsætning i fortællingen. Fx. Den kloge gamle mand og det naive barn. Den smukke unge kvinde og den grimme gamle kone.

6. Er objekter vækket til live? Så er der tale om en personificering – altså et objekt har fået menneskelige egenskaber. Fx. Spejlet i “Snehvide”, toppen og bolden i “Kærestefolket”

7. Indgår de magiske tal: 3, 7 eller 9, så er der heller ikke meget at rafle om. Så er der stort set altid tale om et eventyr.
De tre bjørne i “Guldlok og de tre bjørne”, De syv små dværge i “Snehvide”,

8. Eventyr har ofte fantastiske karakterer. Det betyder, at eventyret foregår udenfor de normale naturlove, og vi har ofte i stedet at gøre med: magi, trylleri, mirakler, magiske væsner, osv. Dette beskrives som eventyrlig orden.

Eventyr analyseres stort set ens, hvad end der er tale om et kunsteventyr eller et folkeeventyr.

Et eventyr kan analyseres gennem tre forskellige modeller: aktantmodellenkontraktmodellen og udviklingsmodellen. Til nøds kan berettermodellen også bruges, men eventyr er ikke så komplekse, så det er nødvendigt.

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.