Sagprosaanalyse

Hvad er en sagprosaanalyse?

Sagprosaanalyse bruges til at analysere ikke-fiktive tekster, altså faktuelle artikler, interviews, kronikker (se også kronikanalyse), reportager, features osv.
Læs mere om hvad sagprosa er her. 

Disse og flere ikke-fiktive tekster kan analyseres ud fra denne model. Men hver opmærksom på, at det ikke er sikker at du skal have alle punkter ved i din analyse. Så forhold dig kritisk, og udvælg kun de relevante punkter. 

 

Sådan laver du en sagprosaanalyse

Start med at læse din tekst grundigt, og bagefter kan du definere: 

1. Genre

Hvilken genre er der tale om inden for sagprosa? (Fx artikel, portræt, reportage, kronik, interview osv.)
Herefter er det en god idé at nævne:

  • Hvornår er teksten fra? (dato + årstal)
  • Hvor er den fra? (tidsskrift, internettet)
  • Hvem er journalisten (afsenderen)?

 

2. Referat

Kort referat af teksten.
Hvad tager artiklen udgangspunkt i? (Fx en nylig offentliggjort undersøgelse, en politisk nyhed, en indsamling, en retssag, en premiere)?

 

3. Hensigt

Hvad er hensigten med teksten? Vil teksten informere/orientere, debattere/vurdere, vejlede/styre osv?

 

4. Komposition

Hvordan er artiklen opbygget med overskrift, manchet, underoverskrifter, brødtekst i spalter, illustration, faktabokse?

Hvad fylder mest? Hvad er fremhævet? Hvad virker iøjefaldende? Hvilken rolle spiller overskriften og manchetten?

 

5. Illustrationer

  • (fx foto, statistik, tegning) – Beskriv evt billedet. Hvilket slags billede er der tale om (et morsomt, seriøst osv.)
  • Passer billede og tekst sammen?
  • Giv eventuelt en kort analyse at de billeder der bruges i teksten. Se under billedanalyse

 

6. Kilder

Hvilke kilder nævnes / interviewes? Hvad siger de og hvorfor? Hvilken interesse har kilden i at medvirke i artiklen? Giver kilden troværdighed til artiklen?

 

7. Sprog

  • Er der interessante metaforer/billedsprog/sammenligninger/symboler, tidstypisk slang, hverdagssprog, billedsprog, gentagelser?
  • Hvilken effekt skal sproget skabe?
  • Er teksten neutral eller holdnings/følelsespræget?
  • Hvordan bruges argumenterne? Er de saglige? Bruges der postulater, formodninger eller antagelser?
  • Hvordan er tekstens ordvalg – bruges der værdiladede udtryk, bruges der positivt- eller negativtladede ord/vendinger? 
 

8. Temaer

  • Hvad er tekstens temaer? Fx opbrud, integration, berømmelse, kriminalitet, kongehuset, livskrise, fattigdom.
  • Hvad er hovedtemaet? Er hovedtemaet interessant i dag / for dig?

 

9. Budskab og vurdering

  • Hvad vil journalisten med artiklen? (Provokere os? Belyse et emne? Fjerne fordomme? Give os nogen at identificere os med? Overraske os?)?
  • Hvem er modtageren?

 

10. Perspektivering

Her kan der måske drages paralleller til andre tekster i fx temaet eller budskabet?

 

OBS! Der er en rigtig god idé at understege sine pointer ved at udvælge relevante citater fra teksten.

© Alle rettigheder forbeholdes Analysesiden.dk

Print og kopiering fra dette produkt skal indgå i indberetning til Copydan Tekst & Node. 

Del

Relaterede indlæg

Den skriftlige eksamen nærmer sig!

Skriv dit livs bedste stil med denne simple guide.
Du lærer bl.a.:

✔ Hvordan du opbygger din stil

✔ Hacker din stil med gode tips og tricks

Eksamenspris kun 49 kr.!