Hjem-ude-hjem model
En hjem-ude-hjem model hjælper med at beskrive det dramatiske handlingsforløb, og kan især bruges som model i analyser af et folkeeventyr. Hjem-ude-hjem modellen vil også være kendt under begrebet: kontraktmodellen eller harmoni-disharmoni-harmoni modellen. Denne model kaldes hjem-ude-hjem modellen, fordi den beskriver hvordan hovedpersonen først befinder sig i det sikre (hjem), men noget får hovedpersonen til at […]
Myter
En myte bruges i daglig tale oftest som en falsk historie eller skrøne. Myter er billedlige fortællinger om noget, vi ikke helt kan forklare. Ofte handler myter om verdens, gudernes eller menneskenes tilblivelse, orden og undergang (fx myten om Herkules). Hvor en myte en én enkeltstående historie, så tales der også om mytologier. Det beskriver […]
Sagaanalyse
Hvad er en Saga? I Danmark bruger vi ordet “saga” som en litterær genrebetegnelse for en stor gruppe prosatekster (opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster), som stammer fra den islandske middelalder. En af de mere kendte islandske sagaer er “Gisle Surssøn”. Der er desuden kun overleveret sagaer fra Island. En saga er en episk […]
Hvad er en folkevise?
Hvad er en folkevise? En folkevise er en mundtlig overlevering ligesom fx folkeeventyr, sagn og myter. De blev fortalt i strofer. Enten 2- eller 4-linjede, hvoraf den 2-linjede er den ældste. I folkeviser med 2-linjede strofer rimer de to linjer altid. Til gengæld i folkeviser med 4-linjede strofer, rimer vers(linje) 2 og 4. En folkevise […]
Analyse af folkevise
Når du skal lave en folkeviseanalyse er der mange ligheder med særligt digtanalyse. Nedenfor kan du se hvilke forskellige elementer du bør komme omkring, når du laver en analyse af en folkevise. Sådan laver du en folkeviseanalyse 1. Hvilken type folkevise er det? Hvorfor? 2. Beskriv folkevisens komposition (opbygning). Antal strofer Strofeform (2- eller 4-linjede strofer?) […]
Miljøbeskrivelse
Miljø er oversat fra fransk, og betyder: “De forhold, hvorunder en person vokser op, eller lever”. Det kan variere meget, hvilke elementer en forfatter inddrager, når han skildrer et miljø. Det vigtigste er dog at forfatteren sørger for, at de valgte elementer er karakteristiske, så det giver en virkelig og naturlig skildring af miljøet. Her […]
Eventyranalyse
Når du skal lave en eventyranalyse, så er der nogle bestemte retningslinjer du kan følge: 1. Bestem genren Start med at bestemme genren. Det er ikke altid så svært at se, om det er et eventyr, men hvis du er i tvivl, kan du se nogle af eventyrgenrens fælles karaktertræk her. Herefter kan du […]
Udviklingsmodel
En udviklingsmodel beskriver de forskellige faser hovedkarakteren gennemgår i et eventyr.De klassiske folkeeventyr (Hans og Grethe, Klodshans, Askepot) er gode eksempler på fortællinger, der følger mindst én af faserne i en udviklingsmodel. Nedenfor gennemgås kort, hvad der ligger i de forskellige faser i en udviklingsmodel Kompositorisk udvikling Indledning – midterdel – afslutning Her er […]
Kunsteventyr
Sådan genkender du et kunsteventyr Det mest karakteristiske ved et kunsteventyr er at dets oprindelsesår og at forfatteren til eventyret er kendt. Dette står i modsætning til folkeeventyr, hvor hverken forfatter eller oprindelse er kendt. Et eksempel på en kendt forfatter til denne slags eventyr er H.C. Andersen. Kunsteventyr blev populære i 1800-tallet, da folkeeventyrerne […]
Folkeeventyr
Hvad er et folkeeventyr? Folkeeventyr er nært beslægtede med folkeviser, og kendetegnes ved at være mundtligt overførte fortællinger som bl.a blev fortalt af omrejsende historiefortællere. Derfor udviklede og ændrede historierne sig også ofte, når de blev fortalt og genfortalt fra mund til mund. Det betyder også, at der ikke er nogen præcist der ved, hvem der […]