En udviklingsmodel beskriver de forskellige faser hovedkarakteren gennemgår i et eventyr.
De klassiske folkeeventyr (Hans og Grethe, Klodshans, Askepot) er gode eksempler på fortællinger, der følger mindst én af faserne i en udviklingsmodel.

Nedenfor gennemgås kort, hvad der ligger i de forskellige faser i en udviklingsmodel

Kompositorisk udvikling:

Indledning – midterdel – afslutning Her er der ikke så meget at sige andet end et klassisk eventyr altid vil være kompositorisk opbygget med en indledning, en midterdel og en afslutning. Det er generelt den klassiske måde at opbygge fortællinger på. Indledning-midterdel-afslutning. Her beskrives det hvordan hovedkarakteren i begyndelsen af fortællingen starter sin færd ved at der ofte sker et eller andet opbrud. Det beskriKompoves videre i midterdelen, hvor han også ofte vil møde nogle udfordringer. Indtil han i afslutningen har udviklet sig ved at han ofte er blevet klogere, rigere eller højere status.

Når du beskriver den kompositoriske udvikling i et eventyr er hjem-ude-hjem-modellen også helt oplagt at bruge.

 

Geografisk udvikling:

Hjem-ude-hjemme igen betyder at hovedkarakteren indledningsvis befinder sig hjemme (det kunne være i et lille hus i skoven, en gård, et fiskerhus osv.), men på baggrund af en begivenhed( ofte et opbrud) bevæger han/hun sig ud i verden, hvor han vil stå overfor nogle prøvelser eller udfordringer (fx. i en skov, ved vandet, i en grotte osv.) inden han opnår det han gerne vil og vender hjem. Det geografiske hjem er ikke nødvendigvis det samme sted som han begyndte. Faktisk er det ofte sådan i folkeeventyrene, at hovedkarakteren ender et andet (måske bedre) sted fx et slot, en stor herregård osv.

Se også hjem-ude-hjem modellen

Plottets udvikling:

Konfliktpræsentation-konfliktoptrapning-konfliktløsning. Som i Hans og Grethe opstår der en konflikt, da de bliver overladt til sig selv i skoven, og de finder heksens hus. Konflikten optrappes da de spiser af heksens hus, og hun sætter dem i bur for senere at spise dem. Konflikten løses da Grethe skubber heksen ind i ovnen, da hun vil spise Hans, og begge børn kan gå fri.

 

Stemningmæssig udvikling:

Harmoni- disharmoni- ny harmoni. I den lille havfrue er der harmoni, alt imens den yngste søster kun længes efter at stige op til overfladen og se menneskenes verden, og får fortalt historier fra sine søstre. Disharmonien opstår da den yngste søster endelig fylder 15 år, og stiger op til overfladen, men forelsker sig i en ung prins, hvorefter hun brændende ønsker at blive menneske. Her indgår hun en pagt med havheksen, som giver hende ben i bytte for hendes stemme. Men prinsen er allerede lovet bort til en anden prinsesse, og efter giftermålet tilbydes den lille havfrue at få sin hale igen, i bytte for prinsens liv.
Den nye harmoni opstår da den lille havfrue dør for at redde sin store kærlighed, og hun ophæves til “luftens søstre”, som opnår en udødelig sjæl ved altid at stræbe efter at gøre det gode.

 

Personlig udvikling:

Umoden – modning – moden. Her kan den personlige udviklingen, som den lille havfrue gennemgår i eventyret “Den Lille Havfrue”, som nævnes oven for.

 

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.