Sådan genkender du et kunsteventyr

Det mest karakteristiske ved et kunsteventyr er at dets oprindelsesår og forfatteren til eventyret er kendt, i modsætning til folkeeventyr, hvor hverken forfatter eller oprindelse er kendt. Et eksempel på en kendt forfatter til denne slags eventyr er H.C. Andersen.

Kunsteventyr blev populære i 1800-tallet, da folkeeventyrerne begyndt at blive skrevet ned, bl.a af Brødrende Grimm.

1. Sproget

I et kunsteventyr er sproget individuelt og personligt. Det vil sige, at det ofte er “nemt” at genkende forfatteren, fordi eventyret har en genkendelig og personlig tone, som giver en særlig sproglig stil.

 

2. Komposition

I et kunsteventyr vil tiden også være mere kompleks, da de ikke nødvendigvis er skrevet kronologisk. Der kan sagtens være spring i tiden, samt flere handlingsforløb. En måde at beskrive handlingsforløbet i et eventyr kan være ved brugen af kontraktmodellen.

 

3. Fortælleteknik

I denne slags eventyr, vil du opdage, at historien ofte drives frem af hovedkarakterens ønsker og motiver. Med denne teknik, kommer til hurtigt til at kende hovedkarakteren. Det kalder vi en persondrevet historie.

 

4. Personerne

Personerne i et kunsteventyr kan beskrives som “runde”. Det vil sige, at deres karakter og personlighedstræk sagtens kan udvikle sig i gennem historien. De vil også ofte være beskrevet med flere tillægsord – både indre (følelser) og ydre (karaktertræk). Skal du beskrive personernes indbyrdes relationer, kan du med fordel bruger aktantmodellen.

5. Magiske tal

Ligesom i folkeeventyrerne er magiske tal som 3,7,9, 12 og 13 ofte at finde.

 

Skal du analyse et eventyr, så finder du en analysemodel til det formål lige her

 


Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.