Nedenfor ses en kronikanalyse, som er en model for, hvordan man kan analysere en kronik. Den skal ikke følges slavisk, men udvælg i stedet de punkter der er relevante for din analyse.
Du kan også bruges en sagprosaanalyse, til at analysere din kronik, eller andre sagprosa tekster.

Sådan analyserer du en kronik: 

1. Præsentér artiklen

  • Hvad hedder artiklen?
  • Hvem er afsenderen? (Den der har skrevet artiklen)
  • Hvilken avis er artiklen bragt i? (Det kan også sagtens være en netavis)
  • Hvad handler artiklen om? (Lav et resumé af indholdet.)
2. Analyse af indholdet
  • Hvem er modtageren? Hvem er målgruppen (socialgruppe, interessegruppe, etnisk gruppe, politisk tilhørsforhold, uddannelse osv.)
  • Hvilken genre? (leder, læserbrev, kronik, anmeldelse osv.)
  • Hvilket emne? Hvilket område behandler artiklen, og hvilken problemstilling er der fokus på i teksten.
3. Analyse af formen
  • Hvad er artiklens synvinkel på emnet?
  • Hvordan er argumentationen opbygget?
  • Hvilke synspunkter fremføres?
  • Hvilke appelformer bruges der? (Etos, Logos, Pathos)
  • Hvilke ordvalg benyttes?
  • Bruges der nogle sproglige billeder eller metaforer? Benyttes der evt. ironi eller overdrivelser?
  • Hvordan opbygges sætningerne i teksten? Fx korte eller lange sætningsopbygninger.
4. Vurdering
  • Hvilket budskab bringer artiklen?
  • Er artiklens indhold og form troværdig for budskabet?
  • Hvad er din personlige vurdering af artiklen?

OBS! Husk altid at bruge konkrete eksempler fra teksten i din analyse. Det er med til at underbygge dine argumenter.

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.