Når vi taler om film, taler vi også ofte om klipning af filmen – altså den måde der skabes sammenhæng i filmens enkelte kameraindstillinger, og hvordan scenerne glider naturligt over i hinanden, uden at tilskueren bemærker det.

Tre vigtige begreber i klipningen, som er værd at huske på: indstilling, scene og sekvens.

Indstilling

En indstilling er den korteste enhed, når vi taler om film. Det er fra der trykkes “optag” på kameraet til det stoppes igen. En indstilling kan være forskellige vinkler eller kompositioner (som fx mid shot, close up, point-of-view osv). Du kan læse mere om kameraindstillinger her.
Lyder det som om jeg beskriver framing? Så er det helt rigtigt. Indstillinger kan også betegnes som framing. Det er meget forskelligt hvilket begreb der bruges.

Scene

Når du har flere indstillinger, og sætter dem sammen, så danner de en scene.
En scene kun fx være: en person sidder i sofaen og læser en bog, og vi ser vedkommende fra forskellige indstillinger i forskellige billedkompositioner, lige indtil vedkommende klapper bogen i.
OBS! En scene foregår altid samme sted!

Sekvens

Når vi har flere (måske forskellige) scener, klippes disse sammen til en sekvens. En sekvens kan betegnes som en sammenhængende del af filmens historie, fordi den har sin egen begyndelse, midste og slutning.
En sekvens har for det meste scener der er optaget forskellige steder. Tag fx en bilrejse fra København til Aalborg og de hændelser der sker undervejs. Disse er beskrevet i forskellige scener, som sættes sammen til en sekvens.
Man kan sige, at en sekvens er en lille historie i den store historie (som er den fulde film).

Klippeteknikker
Når man benytter sig af klippeteknikker er det for at skabe forskellige effekter i en film. Hvis bare filmen var én lang indstilling, ville den blive ret ensformig at se på. Ved at klippe mellem indstillinger, scener og sekvenser kan man skabe noget dynamik og spænding.

Krydsklipning (kaldes også parallelklipning): Når man klipper mellem to begivenheder der kører parallelt af hinanden, men som foregår forskellige steder.

Eksempel

En lille dreng spiller bold
Klip
En bil kommer kørende
Klip
Drengen taber bolden, den triller ud mod vejen så han løber efter den
Klip
Bilen kører i høj fart. Føreren drejer hovedet for at kigge efter noget på passagersædet
Klip
Drengen står nu ude på vejen og bukker sig ned efter bolden
Klip
Bilens fører kigger op igen, og spærrer øjnene op
Klip
Drengen drejer hovedet
Klip
Bilens fører træder bremsen hårdt i, og man hører bremserne hvine.

Kontinuitetsklipning: Når scenerne glider naturligt over i hinanden, uden at vi som tilskuere lægger mærke til det, så kaldes det kontinuitetsklipning. Klipningen kan betegnes som næsten usynlig.

Nogle gange bruges der andre teknikker end blot klipning, når der skiftes mellem scener og sekvenser. Disse kaldes kameraovergange, og dem kan du lære mere om her.

Match cut: Når der klippes fra en person, til en anden, hvor man antager, at det er den samme person. Det kunne være en lille dreng, der bøjer hovedet ned, og når han kigger op igen, så er han en voksen mand.

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Leave a Reply