Folkeeventyr er nært beslægtede med folkeviser, og kendetegnes ved at være mundtligt overførte fortællinger som bl.a blev fortalt af omrejsende historiefortællere. Derfor udviklede og ændrede historierne sig ofte, når de blev fortalt og genfortalt fra mund til mund.
Det betyder også, at der ikke er nogen der ved, hvem der i første omgang har fundet på historierne, eller hvor og hvornår.
I 1800-tallet blev mange af disse eventyr skrevet ned (såkaldte bogeventyr), som især brødrende Grimm var kendte for.

Det er to undergenrer i folkeeventyr: trylleeventyr og skæmteeventyr.

Skæmteeventyr
Skæmteeventyr omfatter især historier der gør grin med de svage og de dumme. Disse historier er ofte sjove, og indeholder ikke noget overnaturligt. Disse historier gør ofte grin med de “store” i samfundet, stereotyper, eller egnsbefolkninger (fx Molbo historierne.)

Trylleeventyr
Trylleventyr indeholder overnaturlige væsner, magiske egenskaber og genstande. Igennem et kompliceret handlingsforløb udsættes en ung, fattig helt/heltinde for umenneskelige prøvelser, men med hjælp fra overnaturlige væsner opnår de en præmie, som oftest består i et rigt og lykkeligt ægteskab.
Her kan nævnes eksempler som: Askepot og Prins Hvidbjørn.

Fællestræk for folkeeventyr
Fælles for folkeeventyr er, at de er bundet til en række faste fortælleregler:

1. De indledes og afsluttes på en nogenlunde bestemt måde.
Indledes med ”der var engang”, og slutningen er lukket og lykkelig, oftest afsluttes der med ”…og de levede lykkeligt til deres dages ende”.

2. Der er en “helt” og en skurk/modstander.
Fx i Hans og Grethe, vil heltene være Hans og Grethe, og skurken/modstanderen vil være heksen.

3. 3-7-9 er vigtige tal.
Et klassisk eksempel herpå ville være Guldlok og de tre bjørne, hvor Guldlok besøger tre bjørne, spiser af tre skåle, sidder i tre stole, sover i tre senge, hvilket også giver tre ting, hun gør.

4. Sproget er relativt enkelt.
Det er oftest uden troper(billedsprog), ironiske udtryk eller flertydige sproglige udtryk, men med mange gentagelser. Dette begrundes ved, at eventyr dengang skulle kunne forstås af jævne (uuddannede mennesker).

5. Der er tit magi med i eventyrene.
Dette ses ofte i form af trolde, hekse, trylleri, overnaturlige kræfter osv. fx i Rapunzel er der en heks, og Rapunzels hår er så langt at man kan kravle op af det.

6. Eventyrene handler tit om modsætninger.
God/ond, rig/fattig, smuk/grim. Fx i Snehvide kan modsætninger som smuk/grim nævnes. I Klodshans kan rig/fattig eller klog/dum nævnes, og i Askepot kan god/ond nævnes.

7. Personerne og stederne er aldrig beskrevet i detaljer.
Der bruges mest stereotyper som “den fattige bondesøn”, “den smukke kongedatter” eller “slottet langt, langt borte”.

8. Folkeeventyr foregår kronologisk.
Det vil sige, at man aldrig eller sjældent ser tilbage på tidligere hændelser.

9. Folkeeventyr er ofte bygget op om symboler.
Fx kan dragen være et symbol på ondskab, eller den hvide kjole kan være et symbol på uskyld osv.


Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.