OBS! Digt- og lyrikanalyse er det samme! 

Om lyrik
Lyrik og poesi er det samme. Lyrik er litteratur i bunden form (strofer).

Digtformen er velegnet til at udtrykke stemninger, følelser, tanker og oplevelser.

 

Digtanalyse
Når man analyserer lyrik kan man starte med at se på følgende:

Hvilket slags digt?

a. Episk digt: Fortæller en historie/et forløb.

b. Dramatisk digt: Skildrer oplevelser, tanker, følelser i evt. replikker.

c. Lyrisk digt: Her er ingen historie, men er bestående af tanker, holdninger, meninger, stemninger og følelser. Oftest fremstår disse digte meget personligt.

d. Knækprosa: Er faktisk en almindelig skønlitterær tekst, der er “knækket”, så det rent grafisk ligner et digt.

e. Vinyllyrik: Digte som er skrevet at musikere. Det er/kan være svært at afgøre hvilken gruppe denne slags lyrik tilhører, og det kan være nødvendigt at argumentere for flere forskellige.

 

Komposition: Hvordan er digtet bygget op?

a. Strofer: antal, længde.

b. Vers (linierne i digtet): antal.

c. Kronologisk handling? – fortælles det i den rækkefølge som tingene sker?

d. Flash back? (tilbageblik).

e. Fortalt tid? (den tid der forløber i digtet)

f. Refleksion – Gør fortælleren sig nogle overvejelser over et alment problem.

 

Synsvinkel

Er der tale om:

  • Jeg-fortæller (1. person)
  • Du-fortæller (2. person)
  • Han/Hun fortæller (3. person)
  • Indre eller ydre

 

Miljø: Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se miljøbeskrivelse

 

Personkarakteristik: Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se personkarakteristik

 

Sprog og stil:

  1. Ordvalg:
    – Navneord: positive-negative-neutrale?
    – Udsagnsord: nutid-datid? Hvordan er det med til at give digtet handling og bevægelse?
    – Tillægsord: minusord, plusord eller neutrale ord?
    – Klichér?
    – Slang?
  2. Stil: høj (højtideligt sprog) – normal – lav (slang)
  3. Billedsprog:
    1. Metafor. Ex et landkort af bekymringer
    2. Sammenligninger. Ex smuk som en rose eller stærk som en okse
    3. Symboler. Ex due=fred
    4. Besjæling (når døde ting får menneskelige egenskaber) Ex stenen græd
    5. Personificering (et udtryk, hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsner) Ex. Døden er en gammel mand

Rim

Enderim

  1. krydsrim (abab)
  2. parrim (aabb)
  3. omsluttende rim (abca)

Bogstavrim

Alliteration: De første lyde i de betonede stavelser er ens, som fremkalder en rimvirkning. Ex Hulker og hvæser, Bruser og blæser

Assonans: eks. hulker og bruser, galer og haler.

 

Tema

Hvilke tema/temaer behandler digtet?

 

Identifikation

Hvordan formår digtet at få læseren til at leve sig ind i digtet?

Budskab eller hensigt

– Hvad vil forfatteren sige med digtet?

– Kommer forfatterens egen holdning til udtryk igennem digtet? Hvis det er tilfældet, hvordan ses det så?

 

Perspektivering

Kan digtet relateres til noget i din omverden generelt? Det kan være noget du har set i tv eller på film, oplevet med familie/venner, læst på nettet/ i avisen.

 

Din mening

Hvad er din personlige mening om digtet? Hvad kan vi bruge det til?

 

Analysen skal ikke følges slavisk, og det er heller ikke sikkert at alle punkter passer på netop det digt du skal analysere. Måske kan du finde andre vinkler, som du synes giver mere mening at uddybe.

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.