OBS! Vær opmærksom på at digt- og lyrikanalyse er det samme! 

 

Om lyrik

Lyrik og poesi er det samme. Lyrik kendetegnes ved at være litteratur i bunden form – altså en tekst bestående at strofer.

Digtformen er specielt velegnet til at udtrykke stemninger, følelser, tanker og oplevelser.

 

Sådan laver du en digtanalyse

Når du analyserer lyrik, er det en god idé at se på følgende:

Præsenter digtet
  • Hvem har skrevet digtet?
  • Hvornår er det skrevet?
  • Hvad handler digtet om?
Hvilket slags digt er der tale om?

a. Episk digt: Fortæller en historie/et forløb.

b. Dramatisk digt: Skildrer oplevelser, tanker, følelser i evt. replikker.

c. Lyrisk digt: Her er ingen historie, men er i stedet bestående af tanker, holdninger, meninger, stemninger og følelser. Oftest fremstår disse digte meget personlige.

d. Knækprosa: Er faktisk en almindelig skønlitterær tekst, der er “knækket”, så det rent visuelt ligner et digt.

e. Vinyllyrik: Digte som er skrevet at musikere. Det er/kan være svært at afgøre hvilken gruppe denne slags lyrik tilhører, og det kan være nødvendigt at argumentere for flere forskellige.

 

Komposition

Hvordan er digtet bygget op?

a. Strofer: antal, længde.

b. Vers (linierne i storfen): antal.

c. Kronologisk handling? – fortælles det i den rækkefølge som tingene sker?

d. Flash back? (Ses der tilbage i tiden?).

e. Fortalt tid? (Hvor længe strækker tiden i fortællingen sig over? Sekunder, minutter, timer, år?

f. Refleksion – Gør fortælleren sig nogle overvejelser over et alment problem.

 

Synsvinkel/fortællertype

Hvilken fortæller har digtet?

Når du har at gøre med et episk digt, kan du se på, om det er tale om:

  • (1. person) Jeg-fortæller
  • (2. person): Du-fortæller
  • (3. person) Han/hun-fortæller
  • Alvidende fortæller (kender alle personernes tanker og følelser, forhistorien og baggrunden)
  • Er der tale om en indre eller ydre synsvinkel?

Har du til gengæld at gøre med et lyrisk eller dramatisk digt, så vil der ikke længere være tale om en fortæller, men om et digter-jeg eller om digtets stemme.

  • Er digtet skrevet i 1. person, er der tale om et digter-jeg
  • Når digtet ikke er et jeg, så er det skrevet i 3. person, og der tales i stedet om digtets stemme.
Miljø

Hvordan skildrer digtet miljøet?

Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se miljøbeskrivelse

 

Personkarakteristik

Hvordan beskrives personerne i digtet?

Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se personkarakteristik

 

Sprog og stil
  1. Ordvalg:
    – Navneord: positive-negative-neutrale?
    – Udsagnsord: nutid-datid? Hvordan er det med til at give digtet handling og bevægelse?
    – Tillægsord: minusord, plusord eller neutrale ord?
    – Klichér?
    – Slang?
  2. Stil: høj (højtideligt sprog) – normal – lav (slang)
  3. Billedsprog:
    1. Metafor. Ex et landkort af bekymringer
    2. Sammenligninger. Ex smuk som en rose eller stærk som en okse
    3. Symboler. Ex due=fred
    4. Besjæling (når døde ting får menneskelige egenskaber) Ex stenen græd
    5. Personificering (et udtryk, hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsner) Ex. Døden er en gammel mand
Rim

Enderim (stavelsesrim)

  1. krydsrim (abab)
  2. parrim (aabb)
  3. omsluttende rim (abca)

Bogstavrim

Alliteration: De første lyde i de betonede stavelser er ens, som fremkalder en rimvirkning. Ex Hulker og hvæser, Bruser og blæser

Assonans: Kaldes også et halvrim. Her beror rimet på bestemte lyde, især vokaler, som inde i ordene stemmer overens. fx. hulker og bruser, galer og haler.

 

Tema

Hvilke tema/temaer behandler digtet?

 

Identifikation

Hvordan formår digtet at få læseren til at leve sig ind i digtet?

 

Budskab eller hensigt

– Hvad vil forfatteren sige med digtet?

– Kommer forfatterens egen holdning til udtryk igennem digtet? Hvis det er tilfældet, hvordan ses det så?

 

Perspektivering

Kan digtet relateres til noget i din omverden generelt? Det kan være noget du har set i tv eller på film, oplevet med familie/venner, læst på nettet/ i avisen.

 

Din mening

Hvad er din personlige mening om digtet? Hvad kan vi bruge det til?

 

Et sidste råd: Analysen skal ikke følges slavisk, og det er heller ikke sikkert at alle punkter passer på netop det digt du skal analysere. Måske kan du finde andre vinkler, som du synes giver mere mening at uddybe.

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Comments are closed.