Billedsprog: Ved billedsprog menes der, at ord og vendinger ikke bare bruges i den egentlige betydning – men også i overført betydning. Altså, at der er en dybere mening, end det der står skrevet. Eksempel: “Man skal læse mellem linjerne”, betyder jo ikke bogstaveligt talt at man skal læse mellem linjerne, men at man skal se ud over hvad der står skrevet.

Metafor: En metafor betyder et “billedligt udtryk”. Ord eller udtryk der ud over deres konkrete betydning, har en overført betydning kaldes en metafor. Eksempel: “Sat i en bank af tryghed”.

Sammenligning: En sammenligning er også et billedligt udtryk. En sammenligning er, i modsætning til metaforen markeret med som, som om eller ligesom. Eksempelvis: “Hendes hår skinnede som det pureste guld”.

Besjæling: En besjæling sker når dyr, ting eller planter tillægges menneskelige egenskaber. Eksempelvis som i “De tre bukkebruse” eller “Grantræet” af H.C. Andersen.

Personifikation: Når begreber tillægges menneskelige egenskaber.

Symbol: Et symbol betyder tegn eller billede. Symboler anvendes mange steder både i litteraturen, men også i fx trafikken. Eksempel: Duen er symbol på fred, Hajtænderne på vejen, er tegn på at man skal stoppe.

In medias res: Er latin og betyder “ind midt i tingene”. In medias res bruges ofte ved åbningen af en roman, novelle eller film, når læseren/beskueren kommer direkte ind i handlingen, uden nogen form for “tilløb”.

Sarkasme: Opstår ved en sjov, morsom og ofte bidende skrivestil, hvor personer eller hændelser udleveres.

Satire: En person eller hændelse kritiseres ved at blive latterliggjort.

Ironi: Er en udtryksform, hvor man siger/skriver et, men rent faktisk mener det modsatte.

Postulat: Det påstås noget, som afsenderen ikke har bevis for – og derfor er det for modtageren ikke muligt at vurdere om det er sandt eller ej.

Kønsroller: Hvilke roller kønnet påtager sig. Er der tale om traditionelle kønsroller, som mener at manden er den dominerende, og kvinden er den dominerede. Manden har det bedste job, tjener godt, og forsørger familien, mens kvinden går hjemme og passer hus og børn. Eller er der tale om utraditionelle kønsrolle?

Identifikation: Nogle tekster, her især de fiktionelle tekster, giver læser/modtageren mulighed for at leve sig ind i historiens handling, og måske også identificere sig med en eller flere at tekstens personer.

Komparativ analyse: Er en sammenlignende undersøgelse. Her finder man forskelle eller ligheder gennem udtryk – både i tekster, billeder og film.

Komposition: Betyder opbygning. Hvordan er teksten/billedet/filmen bygget op? Læs mere under komposition.

Kronologi: Kronologisk rækkefølge betyder at handlingen rent tidsmæssigt begynder ét sted, og så udelukkende bevæger sig frem i tiden. Fortalt tid: Det er den tid, der forløber i en opdigtet tekst. Den fortalte tid kan være få minutter, et par timer eller måske endda flere år. Man kan ud fra tekstens indhold prøve at finde frem til den fortalte tid. Flash back: Nogle gange vil man opleve, når man læser en tekst eller ser en film, at der pludselig springes tilbage i tiden – det kaldes flash back. Når der kommer et flash back, er det oftest fordi, vi skal se noget, der skete tidligere, som får betydning for de handlinger, der sker i nutiden.

Perspektivering: I en perspektivering, skal man sætte teksten i en større sammenhæng. Det kan fx være ved at sætte den i forbindelse med andre tekster, film eller ens eget/andres liv.

Referat: Betyder genfortælling. Hvor langt et referat skal være, kommer meget an på tekstens art, længde og indhold.

Resume: Her beskriver man tekstens hovedtræk. Et resume er kortere end et resume. Et resume er oftest, hvad der er på bagsiden af en roman – det fungerer faktisk lidt som en appetitvækker.

opdateres jævnligt…

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.