Avisartiklens ydre komposition, også kaldet “layout”

Rubrik

Også kendt som overskriften.
Denne skal være kort, interessant og dækkende for indholdet i artiklen. Fanger overskriften ikke, så læser folk ikke artiklen.

Underrubrik/Manchet

Her uddybes som regel det der står i rubrikken, og giver samtidig en “smagsprøve” eller “teaser” af hvad der kommer til at ske i artiklen. Den skal fastholde læserens opmærksomhed.

Byline

Journalisten/forfatterens af tekstens navn. Eks “af Johannes Johannessen”

Byline billede

Billede af den pågældende forfatter/journalist.

Mellemrubrik

Er overskrifterne inde i artiklen. Disse er endnu kortere end rubrikken, men skal stadig være fangede. De fungerer lidt som vigtige stikord.

Brødtekst

Det er betegnelsen for hele teksten i artiklen. Denne tekst er ofte skrevet i spalter.

Billede

Her kan være tale om forskellige typer billeder, der illustrerer tekstens indhold. Hvilken type billede der er tale om i den pågældende artikel, vil nogle gange stå under billedet.

  • Illustrationer: Tegninger der gør det ud for et pressebillede
  • Reportage billeder: Er taget i forbindelse og dermed bundet til den pågældende artikel.
  • Konstruerede fotos: Er iscenesat eller stærkt bearbejdede billeder, der til tider kan manipulere læseren til at tro noget bestemt.
  • Arkiv billeder: Der har været bragt tidligere, i deres oprindelige sammenhæng, men også kan benyttes i nuværende sammenhæng.

Billedtekst

Placeret under billedet, og giver en forklaring på billedet.

Citat

Er ofte i anførselstegn, så man ikke er i tvivl om, at der er tale om et citat. Nogle gange er citaterne også fremhævet.

Genretag

Fortæller hvilken nyhedsgenre der er tale om. Eks krimi

Informationsgrafik

Kombinerer tekst og grafik:

  • Overbliks- og indblikstegninger (eks en gennemskåret bygning).
  • Trin-for-trin-beskrivelser af dynamiske processer (eks. ved kongelige begivenheder. Specifikke tidsangivelser)
  • Visualisering af tal (eks. kurve- og søjlediagrammer).
  • Kortlægning af forskellig art.

Faktaboks

Indeholder faktuelt stof samt baggrundsviden. Hvad der er i faktabokse er oftest vigtig, men ikke relevant at have i artiklen, og derfor kommer det i en faktaboks.

Var denne artikel brugbar for dig?

Vickie Ravn Bechsgaard

Der er lukket for kommentarer.